Mit arbejde i lyd, ord og billeder

Dagblad

Fra efteråret 2016 til årsskiftet 2017/2018 har jeg arbejdet på fuldtid som journalist ved Randers Amtsavis. Her har jeg blandt andet varetaget de to ugeaviser Mariager Avis og Randers Onsdag samt bidraget til den daglige nyhedsproduktion på print og web.

På ugeavisen Randers Onsdag stod jeg blandt andet bag indførslen af “Butiksstafetten” – et fast portræt i avisen, hvor læserne fra gang til gang kunne stemme på, hvem der skulle portrætteres næste gang.

I Randers Amtsavis har jeg blandt andet sat fokus på, at lægemanglen nu er rykket til de middelstore byer med en positiv casehistorie fra oplandet. Jeg har taget læserne med på en researchtung historie om en iværksætter med en broget fortid, og jeg har været på pletten, da en PTSD-ramt soldat blev anholdt for at true med at ville skyde politiet i Randers.

Senest har jeg i forbindelse med kommunalvalget i Norddjurs Kommune sendt live som optakt til valget:

 

… Jeg har også i forbindelse med det kommende kommunalvalg sendt live fra Randers Amtsavis’ pølsevogn.

… Og jeg har filmet, klippet og redigeret små voxpop til brug for samme.

Før Randers Amtsavis har jeg desuden været på Århus Stiftstidende og Viborg Stifts Folkeblad som vikar og freelancer.

Her har jeg dækket stort og småt og skrevet om alt fra faldende ledighed til integration og boligmangel.

6605076-fuglehuse-giver-livet-mening---1

Foto: Laura Uldahl Aggernæs. Bragt i Århus Stiftstidende.

6605075-humor-mder-sygdom-p-hospitalsgangen---1

Foto: Laura Uldahl Aggernæs. Bragt i Århus Stiftstidende.

Radio

Frem til slutningen af juni 2015 arbejdede jeg som nyhedsjournalist ved Radioavisen hos KNR. Du kan høre mig afvikle en radioavis her:

Ud over at læse nyheder op, producerede jeg også nyhedsindslag om alt fra international og national politik til kriminalitets-, erhvervslivs– og kulturstof.

Derudover producerede jeg også Nyheder fra Grønland til P1 .

Kommunikation

Jeg har arbejdet med både intern og ekstern kommunikation.

I Grønlands Selvstyre stod jeg med ansvaret for den interne kommunikation for de omtrent 600 medarbejdere i Centraladministrationen.

Derudover bidrog jeg også til den eksterne kommunikation ved blandt andet at fotografere politiske samlinger,  betydningsfulde jubilæer og den første skoledag.

300914 Topbillede

Foto: Laura Uldahl Aggernæs. Bragt på Naalakkersuisut.gl.

For Dansk Folkehjælp har jeg blandt andet skrevet pressemeddelelser om deres julehjælpsindsamling, der er blevet bragt i diverse dagblade, senest i 2015. Derudover har jeg produceret artikler til deres blad Folkehjælpen om blandt andet  deres indsats i Afghanistan og deres feriehjælp til danske børn.

julehjælp

Foto: Laura Uldahl Aggernæs. Bragt på Ekstrabladet.dk.